mandag den 13. oktober 2014

Garda here we come…….satser vi på



Undertegnede har frivilligt valgt at sætte sig til tasterne og berette om fodboldturen indtil nu og ja, som træner i LBI skal man være totalt klar til at løse uforudsete opgaver (og de sidste 24 timer har virkelig bevist at det kan vi).
 
Vi startede med at få løst de små småting med hvem der skulle sidde sammen med hvem og i hvilken bus og efter et lille kvarter var alt på plads og turen forløb absolut gnidningsfrit indtil kl. ca. 00.30, det gælder både med hensyn til færgeoverfart, indkøb af diverse sukkerholdige produkter, i både fast og flydende form og almen dannelse i bussen.
Efter det sidste stop på en af de tyske rastepladser, inden det var tid til at sove, så var vi slet ikke forberedt på den ”dominoeffekt” det udløste, da en spiller kom og fortalte at ”han havde vist glemt sin rygsæk”, som indeholdte pas, penge og sygesikring, udenfor den, til stor utilfredshed, lukkede Burger King.

Den store bus kunne i forhold til den meget stramme tidsplan ikke vende om, så via mobiltelefonen blev den lille bus beordret retur. Chaufføren i den var ”den store leder af turen”, Jacob, som codriver havde en voksen uden kørekort. Omvejen betød at den lille bus ikke kunne indhente den store, så Jacob blev tvunget til at tage det lange sure træk til Italien, uden at blive skiftet ud, samtidig med chaufførskiftet i den store, samt han derfor ikke var med fra morgenstunden, hvor overblikket virkelig blev udfordret straks fra vi blev vækket.

Chaufførerne valgte lidt overraskende at slette det lovede morgenmadsstop og trak den i stedet for til sidste øjeblik med at informere de sovende passagerer om at nu var man ved Gardaland, til 1200 meter før man ankom. Fra den blide stemme lød i højtalerne og til bussen skulle køre igen, der var ca. 4 minutter, for at overholde den igen stramme tidsplan. Så der stod pludselig 31 spillere og 5 søvndrukne ledere og vidste hverken ud eller ind. Henrik Stilling, som er med i lederteamet, valgte at tage over efter Jacob, som stadig manglede 1 times kørsel og nåede at sige ”ha` en hyggelig dag, vi henter jer klokken 18.00” og han valgte så i farten at lade kassen med de 84 armbånd stå tilbage på parkeringspladsen.

De blev heldigvis fundet, i de 36 LBIeres søgens efter morgenmad og toiletter til morgenbesøget og da det kunne ikke lykkes, så kunne vi i stedet for bruge tiden til at finde det sted hvor nøglerne til campinghytterne skulle udleveres, det nåede HS hellere ikke på de 4 minutters pause, fordi dem stod de pludselig og manglede desperat, hjemme på campingpladsen.

Undertegnede kan kun fortælle hvad der skete i den store forlystelsespark og det glædede vi os til, så det var dejligt at kunne blive lukket ind, kl. 10.43, først pga. det sene åbningstidspunkt og dernæst lidt fordi man ikke lige startede til tiden og senere fordi køerne var enormt lange….men vi kunne jo selvfølgelig have stillet os op ved porten fra start…..!
Alle hyggede sig og vi aftalte at vi skulle mødes og tage stilling til om alle kunne holde til at blive i parken til klokken 18.00. Til alle lederes overraskelse valgte alle at tage gåturen hjem, som af chaufførerne og Kim var udmålt til 3,5 kilometer, allerede klokken 13.00. Humøret var hørt og vejret var med os, så vi tog oppakningen på ryggen og travede derudaf. Vi fandt søen, kunne heldigvis vurdere hvor campingpladsen lå ude i horisonten og skulle bare følge søbredden indtil der stod Bella Italia. 

I en gruppe med spillere i mange aldre og køn, samt en ledergruppe hvor der også er del spredningen i hvad fødselsår man er fra, kan ens udgangstempo og udholdenhed være meget varierende, men heldigvis var ruten nem……..troede førertruppen. Da man endelig var nær målet, havde bagtruppens ledere endelig fundet en mobil med strøm på og beordrede alle til at stoppe øjeblikkeligt, da de var faret vild i byen (man skulle jo bare følge søbredden). Efter en times søgning, lykkes det endeligt at finde alderspræsidenten og hans hjælpetræner, som havde taget sig kærligt af de bagerste 9 spillere.
Glæden var stor og da de værste skideballer og grimme gloser var afleveret, så meddelte den pågældende træner, at nu var det slut med at høre efter hvad andre sagde, ”nu kørte han selv resten af turen for hans spillere”.

Det måtte vi andre selvfølgelig være indforstået med og derfor turde vi heller ikke skride ind, da selv samme træner, tog hele sit følge af hjælpetrænere med i LIDL, hvorefter han igen for vild og hele hans U15 trup sad alene tilbage, da spillermødet skulle starte kl. 17.00.
Man kan også lige nævne at det hårdt prøvede lederteam også har måtte stå skoleret over for vores trofaste chauffører, som efter 3 år sammen med os, endnu ikke mener at vi har forstået hvordan de skal behandles og da de så først fik nøglerne til deres værelser udleveret kl. 15.00, pga. af manglende rengøring, så var ingen vist mere i tvivl om at de ikke følte sig elsket.

Slutteligt vil jeg gerne berolige alle, at på trods af de nævnte episoder, så har alle det rigtig, rigtig godt og er klar til aftens indmarch og kamp i morgen.
DET ER SJOVT AT SPILLE FODBOLD I LBI………!!!

Hilsen
Troels